Grønspættebogen

§ 9. Afspadsering

   Stk. 1. Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.

 

Bemærkning

Afspadsering gives som en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfølgende normperiode, medmindre ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling.

   Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen.

   Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

 

Bemærkning til stk. 2 og 3

Stk. 2 og 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Danmarks Lærerforenings kommentarer

Hvis overtiden afspadseres, kan det ske ved indregning i arbejdstiden for den kommende normperiode med den konsekvens, at den daglige og ugentlige arbejdstid reduceres. Overtimerne inkl. 50 % indgår i opgørelsen.

En anden mulighed er, at ledelsen beslutter, at planlægge med hele arbejdsdage med afspadsering. Hvis en lærer fx har 37 afspadseringstimer (inkl. 50 % tillæg) svarer det til 5 afspadseringsdage af 7,4 timer.

Hvis afspadsering afvikles på hele dage, skal der gives varsel med mindst 80 timer for, hvornår afviklingen skal finde sted. Det betyder, at man ikke behøver at planlægge med afspadseringsdagene – de kan afvikles, når det i øvrigt anses for hensigtsmæssigt. Som udgangspunkt er det ledelsen, der afgør om – og i givet fald, hvornår hele afspadseringsdage afvikles.

På øvrige overenskomstområder afvikles afspadsering også typisk på hele dage, hvis den har tilstrækkeligt omfang.

Afspadsering, der er fastlagt som hele dage, afvikles ikke under sygdom og lovligt forfald.

Skolelederens vurdering af, om der kan gives afspadsering, skal bygge om skolens samlede opgaver forsvarligt kan løses, hvis læreren afspadserer i kommende skoleår. Hvis ledelsen skønner, at der ikke kan gives afspadsering, skal overtidsbetaling anvises så hurtigt som muligt. Ledelsen beslutning bygger ikke på en regel, men på om den kan begrundes sagligt og konkret.

Kreds 060's kommentarer (Vordingborg)