Grønspættebogen

§ 5. Opgaveoversigt

   Stk. 1. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Bemærkning

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.

 

   Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Bemærkning

Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

Danmarks Lærerforenings kommentarer

Dialog med den enkelte lærer

Ledelsen udarbejder en opgaveoversigt til hver lærer. Opgaveoversigten skal angive de arbejdsopgaver, læreren forventes at løse i normperioden.

Opgaveoversigten er ikke en aftale, men ledelsens beslutning om, hvilke arbejdsopgaver læreren forventes at løse inden for sin arbejdstid.

Opgaveoversigten skal udarbejdes på grundlag af dialog mellem ledelse og den enkelte lærer.  Dialogen skal gå forud for, at ledelsen udarbejder opgaveoversigten, og dette skal ske forud for skoleåret.

Ved dialogen drøfter ledelsen og læreren, om de påtænkte opgaver kan løses inden for lærerens arbejdstid. Som led i denne forventningsafstemning kan læreren byde ind med egne erfaringer om opgavernes omfang. Ledelsen har ansvar for at opgavernes indhold, omfang og prioritering drøftes.

Lærerens mulighed for at forberede undervisningen er centralt for kvaliteten i skolens opgaveløsning. Læreren skal derfor have mulighed for løbende at kunne prioritere dette. Det er et afgørende element i dialogen mellem ledelsen og læreren, om og hvordan der kan sikres den nødvendige tid til at forberede, udvikle, efterbehandle og evaluere undervisningen. I dialogen må man derfor også have øje for, hvordan arbejdstiden skal tilrettelægges i den enkelte uge og for hele skoleåret.   

Pkt. 1 og 2 i Bilag 4 peger på ledelsens ansvar for at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at løse de mange opgaver, der følger af folkeskoleloven.

Det følges op i pkt. 3 i med flg. anbefaling:

”I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5 stk. 1 og stk. 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver. ..”

Skulle lærerens samlede arbejdstid mod forventning ikke være fyldt op med de tildelte opgaver, må ledelsen - bl.a. af hensyn til lærerens mulighed for at tilrettelægge sit arbejde med de kendte opgaver –afklare, hvornår lærerne kan forvente at skulle løse nye opgaver.

Opgaveoversigten skal også tage højde for efteruddannelse mv., der gennemføres som en del af arbejdet. Det tidsmæssige omfang af uddannelserne mv. skal indgå ved vurderingen af opgaverne i opgaveoversigten.

Alle lærere har ret til en individuel uddannelsesplan. I drøftelserne herom indgår de behov for kompetencer og kvalifikationer, der udspringer af de undervisningsopgaver, læreren har ansvar for, eller lederen påtænker, at læreren skal have ansvar for. Uddannelsesplanen er således også relevant ved drøftelsen af opgaveoversigten.

Ændringer af indhold og omfang

I bemærkningen til reglerne pointeres, at ledelsen skal være løbende opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid. Lærerens præsterede arbejdstimer er grundlaget for opgørelse af arbejdstiden med henblik på at konstatere, om læreren har overarbejde ved skoleåret afslutning – se § 7 om opgørelse.

Reglerne fastslår endvidere, at det skal drøftes, hvis der opstår behov for at ændre væsentligt på indhold og omfang af arbejdsopgaverne. Det kan ske på ledelsens initiativ, men også på lærerens.

Ledelsen tager initiativ til en drøftelse, hvis fx omfanget af en vejledningsfunktion må begrænses, for at læreren kan indgå direkte i undervisning af elever. Omvendt må en lærer tage det op til drøftelse, hvis fx nødvendige, uopsættelige forberedelsesopgaver forhindrer læreren i at varetage de påtænkte opgaver med tilsyn med billedkunst, inden for den fastlagte arbejdstid.

Ledelsen drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer. Bestemmelsen forudsætter, at skolelederen og læreren har en ide om opgavernes indhold og omfang.

Drøftelserne af konsekvenserne af ændringer i opgaverne indhold og omfang hænger nøje sammen med forventningsafstemningen om, hvorvidt arbejdstiden i forvejen vil være fyldt op med de tildelte opgaver. Derfor er det vigtigt allerede ved drøftelsen af opgaveoversigten at få afstemt, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver eller om det forventes, at læreren skal løse yderligere opgaver, uden at der derved bliver tale om overtid.

Det er et ledelsesansvar at følge op på opgaveoversigten i løbet af skoleåret, således der om nødvendigt kan justeres og prioriteres i opgaverne. De tildelte opgaver skal kunne løses inden for den planlagte arbejdstid. Et tilbagevendende tema er, om og hvordan det er muligt i den konkrete arbejdstilrettelæggelse muligt at løse de påtænkte opgaver.

Det er en opgave for tillidsrepræsentanten at samarbejde med ledelsen om, hvordan det kan sikres, at der planlægges og gennemføres opfølgning på opgaveoversigterne i løbet af skoleåret.

Skoleårets planlægning – undervisningens omfang og fordeling mv.

Den enkelte lærer har krav på en opgaveoversigt, men for at lederen kan udarbejde en oversigt til den enkelte lærer, er det nødvendigt, at skolens samlede opgaver er planlagt. Opgaveoversigterne udmønter tilsammen de opgaver, skolen er forpligtet til og/eller har prioriteret at løse, herunder særligt undervisningsopgaverne.

Bilag 4 beskriver i afsnittet om Kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og styrket social kapital

”Det er i øvrigt forudsat, at kommunalbestyrelsens beslutninger om ressourceallokeringen til og de politiske prioriteringer for folkeskoleområdet tager højde for, at det er muligt for ledelserne at leve op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles på området.

Det er derfor væsentligt, at der på skolerne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen.”

Skolens samlede omfang af undervisning og understøttende undervisning, der skal varetages af lærere, er en afgørende forudsætning for fx drøftelser af principper for fag- og opgavefordelingen og for fastlæggelse af antallet af lærerstillinger. Eleverne skal have den undervisning mv., som folkeskoleloven og de kommunale skolepolitiske rammer foreskriver.

Ledelsen har ansvaret for at fordele undervisningsopgaverne mellem lærerne, herunder at beslutte hvor meget den enkelte lærer skal undervise.

Andet punktum i pkt. 3 i Bilag 4 anbefaler:

”…Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier.”

At udmønte sådanne kriterier forudsætter viden om omfang og indhold af de opgaver, herunder undervisningsopgaver, der skal fordeles mellem hvor mange.

Ledelsen er ansvarlig for, at lærerne har rammer, der gør det muligt at løfte undervisningsopgaven kvalificeret. Ledelsen må derfor forventes at have fokus på, hvordan skolens samlede opgaver prioriteres til gavn for undervisningens kvalitet – og på hvordan den enkelte lærer og det enkelte team kan prioritere forberedelsen af undervisningen.

Undervisningstillæg (Læreroverenskomstens § 5 stk. 2)

Hvad forstår man ved undervisningstimer?

Skoleledelsen skal anvende det udvidede undervisningsbegreb som grundlag for beslutning om, hvilke aktiviteter, der planlægges som undervisning og som derfor kan udløse undervisningstillæg.

Fortolkningen af det udvidede undervisningsbegreb kendes fra A05:

”Undervisning foregår, når læreren skaber og fremmer processer, der øger elevens kompetencer.

Ud over undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning finder undervisning i princippet sted ved alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organiseringen, eksempelvis gennem følgende aktiviteter:

  • gruppearbejde
  • rådgivning/sparring/vejledning
  • løbende evaluering
  • målfastsættelser og evaluering
  • elevsamtaler
  • lejrskoler/ekskursioner
  • sociale og kulturelle arrangementer.”

Understøttende undervisning er omfattet af undervisningsbegrebet.

Det er indholdet i aktiviteterne, der afgør om de er omfattet af undervisningsbegrebet. Blandt andet defineres følgende som undervisning:

  • Skolebibliotekarens rådgivning, sparring og vejledning af elever i åbningstiden i skolens pædagogiske servicecenter(skolebibliotek). Eksempelvis i forbindelse med fremskaffelse af relevante undervisningsmaterialer, informationssøgning i boglige eller elektroniske medier samt ved valg af egnede bøger til frilæsning
  • Undervisning med deltagelse af gæstelærer
  • Teaterbesøg, museumsbesøg, klasse- og skolefester, idrætsdage juleafslutninger

Tilsynsopgaver, hvor læreren/børnehaveklasselederen alene varetager tilsynsfunktioner med det overordnede sigte, at skolens titsynsbestemmelser overholdes, medregnes ikke som undervisning.

Planlagte undervisningstimer – løbende udbetaling

Alle forventede aktiviteter, der er omfattet af undervisningsbegrebet, skal indgå i planlægningen for den enkelte lærer.

Hvis der er planlagt med mere end 750 undervisningstimer for lærere og 835 for børnehaveklasseledere skal udbetales undervisningstillæg løbende. Løbende udbetaling betyder, at der på baggrund af det planlagte årlige undervisningstimetal betales med 1/12 pr. måned, begyndende med månedslønnen for august.

Undervisningstillægget for undervisningstimer over 750 og 835 for børnehaveklasseledere er 90 kr. pr. time (31.3.2000-niveau) for alle lærere og børnehaveklasseledere.

Deltidsbeskæftige og ansatte for mindre end et helt skoleår

For deltidsbeskæftige nedsættes grænsen for undervisningstillæg forholdsmæssigt – se § 4.

For ansatte, der fra- eller tiltræder i løbet af skoleåret (1. august – 31. juli) eller som ansættes i tidsbegrænsede stillinger skal tillægget beregnes i forhold til antallet af arbejdsdage i ansættelsesperioden – er læreren i tvivl kontaktes TR/leder.

Yderligere undervisningstimer i løbet af skoleåret

Tillægges læreren yderligere undervisningstimer i løbet af skoleåret udbetales tillæg for disse ved skoleåret afslutning. Udbetaling af yderligere pålagte timer skal ske for det antal undervisningstimer, der overstiger det timetal, som var udmeldt ved skoleårets start. Der udbetales kun undervisningstillæg for yderligere pålagte timer, der ligger over grænsen på 750/836 timer. Udbetaling af yderligere pålagte timer foregår ved skoleårets afslutning.

Kreds 082's kommentarer (Odense)

Odense Kommune administrationsgrundlag:

Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden. Skoleledelsen skal tilstræbe, at læreren er bekendt med opgaveoversigten fire uger før skolestart.

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer.

Opgaveoversigten skal ses som et værktøj, der kombineret med et lønadministrativt redskab og fx skolens kalender og ferieplan samlet set giver et overblik over lærerens arbejdsopgaver.

Opgaveoversigten vil i praksis på de enkelte skoler blive suppleret med en plan for den enkelte lærer, hvoraf lærerens møde- og sluttidspunkt fremgår. Behov for justeringer/ændringer i den enkelte lærers plan afklares direkte mellem læreren og skolelederen og skal varsles så tidligt som muligt.

Opgaveoversigten er i sin udformning et andet dokument end den nuværende opgaveoversigt. Opgaveoversigten er baseret på vurderinger af opgavernes indhold, karakter og omfang.

For så vidt angår antallet af undervisningstimer, understøttende undervisning samt timer med det udvidede undervisningsbegreb vil et lønadministrativt redskab indeholde et timetal for dette.

Herudover anføres ”skolernes akademi” i opgaveoversigten. Der afsættes to uger til fælles kompetenceudvikling/fælles forberedelse/mødevirksomhed - også kaldet Skolernes akademi – på folkeskolerne i Odense Kommune. Skolernes akademi finder i skoleåret 2015/16 sted i uge 32 og uge 26.

Børn- og Ungeforvaltningen forudsætter, at skolelederen er opmærksom på, at der er den nødvendige balance mellem undervisningsopgaverne, forberedelse og efterbehandling jf. folkeskoleloven og i løbet af skoleåret følger og støtter den enkelte lærer. Det betyder, at skolelederen skal have særlig opmærksomhed på, og altså tilstræbe, at tiden til forberedelse skal være sammenhængende og effektiv.

Behov for væsentlige ændringer og løbende justeringer / tilpasninger i den enkelte lærers opgaver og / eller arbejdstid opstået på baggrund af f.eks. sygdom, akutte forældrehenvendelser mv. afklares direkte mellem skolelederen og læreren.