Grønspættebogen

§ 3. Arbejdstid

   Stk. 1. Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer om ugen.

   Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Bemærkning:

Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer gange antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage.

Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kri-sti himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag    og nytårsdag.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

»Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag.

 

   Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Bemærkning:

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.

Danmarks Lærerforenings kommentarer

Antallet af arbejdstimer beregnes for en normperiode på et år. Ved fuldtidsbeskæftigelse er den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer pr. uge, svarende til 7,4 timer pr. dag.

Ved beregningen af årsnormen skelnes der mellem brutto- og nettoarbejdstid. Bruttoarbejdstiden udgør alle arbejdstimer inklusiv ferietimer og arbejdstimer på søgnehelligdage, mens nettoarbejdstiden er antallet af arbejdstimer minus ferietimer og arbejdstimer på søgnehelligdage.

Hvordan beregnes den årlige arbejdstid?

Bruttoarbejdstiden kan beregnes som antallet af mandage til fredage i normperioden. For skoleåret  2016/17 er der 261 mandage til fredage. 261 dage gange med 7,4 timer er lig med 1.931,4 timer, som er det antal bruttoarbejdstimer, der svarer til en årsløn. Dette timetal kan variere for normperiode til normperiode, da der ikke er tale om en fast, aftalt årsnorm.

Nettoarbejdstiden kan beregnes ved at fratrække ferie og søgnehelligdage. 5 ugers ferie svarer til 185 ferietimer. Antallet af arbejdstimer på søgnehelligdage beregnes konkret på grundlag af antallet søgnehelligdage i normperioden. Der kan højest være 9 søgnehelligdage. I skoleåret 2016/17 er der 7 søgnehelligdage, idet juledag og nytårsdag falder på søndage, der i forvejen er fridage. 7 søgnehelligdage á 7,4 timer er lig med 51,8 timer i alt. Nettoarbejdstiden for en fuldtidsansat med 5 ugers ferie i normperioden beregnes herefter som 1.931,4 – 185 – 51,8 = 1.694,6 timer. Det svarer til 7,4 timer på 229 arbejdsdage – forstået som mandage – fredage, der er til rådighed.

I skoleåret 2016/17 er bruttoarbejdstiden 1.931,4 timer årligt. Med 5 ferieuger er nettoarbejdstiden 1.694,8 timer.

I skoleåret 2017/18 er der 9 søgnehelligdage á 7,4, timer som er lig med 66,6 timer. Med 5 ugers ferie er nettoarbejdstiden således 1.679,4 timer.

Ved ansættelse for mindre end et skoleår beregnes arbejdstiden på samme måde for den konkrete periode, læreren er ansat. Der kan være ansættelsesperioder helt uden ferietimer og søgnehelligdage.

Hvordan placeres arbejdstimerne på arbejdsdagene?

Arbejdstidsreglerne rummer ikke egentlige bestemmelser om planlægning af arbejdstiden. I princippet kan ledelsen placere arbejdstid på 229 arbejdsdage i skoleåret. Arbejdstiden samles typisk på færre dage, hvorfor den ugentlige arbejdstid bliver på mere end 37 timer. Til gengæld vil der være et antal arbejdsdage, hvor der er placeret 0 arbejdstimer.

Læreren  har ligesom andre ansatte brug for og ret til at vide, hvornår arbejdstiden begynder, og hvornår han/hun kan forvente at have fri. Det gælder både for den daglige arbejdstid og for dage, hvor læreren kan forvente at kunne holde fri, fordi ledelsen har placeret 0 arbejdstimer på dagen.

Ledelsesretten og -pligten indebærer, at skoleledelsen fastlægger arbejdstiden og har ansvar for, at arbejdsopgaverne kan løses inden for den planlagte arbejdstid. Læreren skal kende sin arbejdstids placering for at kende sine arbejdsmæssige forpligtelser og for at være sikker på, at de præsterede timer indgår i arbejdstidsopgørelsen, se også § 7.

KL tilkendegiver tilsvarende i Nyhedsbrev til skoleledere, nr. 2 fra marts 2014: ”Med de nye arbejdstidsregler får ledelsen et nyt ledelsesrum, hvor ledelsen både får ret og pligt til at fastlægge arbejdstiden. Heraf følger naturligvis også, at lærerne skal have klarhed over i hvilket tidsrum det forventes, at de er på arbejde. KL anbefaler, at ledelsen i så god tid som muligt melder ud, hvornår lærerne forventes at skulle udføre deres arbejde.”

Punkterne 8 og 9 i Bilag 4 giver mulighed for fleksibilitet gennem kollektive aftaler, altså aftaler der gælder alle.

  • Flextidsaftaler – hvor læreren inden for de aftalte rammer fastlægger placeringen af dele af arbejdstiden i tilknytning til den fikstid, ledelsen faslægger
  • Aftaler om pulje af arbejdstimer til særlige opgaver, hvor læreren beslutter hvor og hvornår opgaverne mest hensigtsmæssigt løses

I begge tilfælde vil der være tale om kollektive lokalaftaler indgået mellem kreds og kommune – eller mellem skoleledelsen og TR, hvis kredsen har givet mandat til det.

Du kan læse mere i Arbejdstidshjulet.

Der er også mulighed for, at skoleleder og en lærer bliver enige om en fleksibilitet, som alene omhandler den pågældende lærer. Om denne situation har KL flg. udmelding: ”I det omfang læreren har ansvaret for at fastlægge dele af arbejdstiden, anbefaler KL, at det tidsmæssige omfang afstemmes mellem skolelederen og læreren. Kommuner og skoleledelser skal være opmærksomme på, at de er forpligtet til at kunne opgøre lærernes arbejdstid efter § 7 i arbejdstidsreglerne.”

Hvad betyder det, at den daglige arbejdstid er samlet?

En af værnsreglerne i arbejdstidsreglerne er, at den daglige arbejdstid – normalt tilrettelagt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne - så vidt muligt skal være samlet. Dagtimer er defineret som tidsrummet mellem kl. 06.00 og kl. 17.00.

At den daglige arbejdstid er samlet betyder, at alle timer fra mødetidspunkt til sluttidspunkt på arbejdsdagen indgår i arbejdstidsopgørelsen.  At en planlagt arbejdsopgave - eksempelvis et forældremøde om aftenen - kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdstiden ikke længere er samlet, fordi læreren får ”fri” i løbet af arbejdsdagen.

Hvis skolelederen mener, at arbejdstiden skal deles i to adskilte tidsrum, kan lærerne i langt de fleste tilfælde argumentere for, at der ikke er grundlag for lave ”hul” i arbejdsdagen, da der er rigeligt med arbejdsopgaver at tage fat i.

Hvis delt tjeneste undtagelsesvis forekommer –  ydes der i visse situationer tillæg herfor – se § 13.

Elevpauser (frikvarterer) og nødvendige rekreative pauser for læreren (arbejdsmiljø), hvor læreren er på arbejdspladsen og til rådighed for ledelsen, kan ikke i sig selv begrunde delt tjeneste. For rekreative pauser gælder dog, at de skal være mindre end ½ time, og at læreren er på skolen.

Arbejdstid, der skal anvendes til at bevæge sig fra lokale til lokale, er ikke at betragte som pausetid for læreren, idet det forudsættes at pausetiden kan bruges til de rekreative formål.

Kreds 082's kommentarer (Odense)

Odense kommunes adminisrationsgrundlag:

Nærværende administrationsgrundlag skal anses som et tillæg til overenskomst for lærere m. fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne med de af folketinget vedtagne arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.

Administrationsgrundlaget præciserer en række forudsætninger, som Børn- og Ungeforvaltningen forventer, at skolerne iagttager i forbindelse med planlægning og gennemførelsen af skoleåret 2015/16.

Som en del af overenskomst forliget 2015 er der udarbejdet et fælles forståelsespapir mellem KL og LC om arbejdstid. Papirets indhold vil blive implementeret i overenskomsten/arbejdstidsreglerne i forbindelse med overenskomstens redigering.

Børn- og ungeforvaltningen vil når indholdet af det fælles forståelsespapir er implementeret tage stilling til eventuelle justeringer af administrationsgrundlaget.

Det fælles forståelsespapir er vedhæftet som bilag.

Det bemærkes, at skolelederne fortsat ikke har kompetence til, at indgå aftaler om arbejdstid på de enkelte skoler.

Administrationsgrundlaget vedrører lærere og børnehaveklasseledere ansat på skoler under Børn- og Ungeforvaltningen.

I det følgende omfatter benævnelsen ”lærere” såvel lærere som børnehaveklasseledere.

Ledelse og samarbejde

Skolelederen har fået et større ledelsesrum, som skal forvaltes på en sådan måde, at det understøtter folkeskolereformens centrale mål og lægger op til dialog jf. den nye lov om arbejdstid og MED-aftalen. Det er afgørende, at der på skolerne opbygges et stærkt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Et sådant samarbejde bygges op af parter, der har tillid til og respekt for hinanden, og som indgår i en forpligtende dialog.

Et godt og stærkt samarbejde fordrer tæt kommunikation, så risikoen for utryghed og usikkerhed minimeres, og der i stedet kan arbejdes målrettet med de nye udfordringer. Skolelederen må i den forbindelse forventes at være tydelig omkring sine prioriteringer, således at den enkelte medarbejder ikke lades i tvivl om, hvilke opgaver vedkommende forventes at løse (jf. afsnittet om opgaveoversigten). Forventningsafstemning er dermed et vigtigt element i samarbejdet.

Fuldtidsnormen for skoleåret 2015/16 justeres med følgende:

  • Afspadsering fra tidligere normperiode

  • Aldersreduktion
  • Deltidsansættelse
  • Aftalt frikøb til organisationsarbejde

 

Balanceret reduktion

For at sikre tid til forberedelse af undervisningen og andre opgaver i relation til undervisningen, skal der foretages en balanceret reduktion i forhold til undervisningsforpligtelsen i forbindelse med ovennævnte opgaver.

Den justerede fuldtidsnorm angiver den enkelte lærers arbejdstid, der planlægges på baggrund af en dialog mellem skolelederen og den enkelte lærer. Planlægningen besluttes endeligt af skolelederen.

Vikararbejde

Såfremt en lærer skal varetage akutte undervisningsopgaver, skal skolelederen være opmærksom på lærerens mulighed for at løse sine øvrige opgaver herunder øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen. Det forventes, at der sker en drøftelse i MED-udvalget, med henblik på at finde en god lokal praksis for vikararbejde.

Årsnorm og planlægning af skoleåret

Anvendelsen af arbejdstiden fastlægges af skolens ledelse, indenfor de mål og rammer, der er fastsat kommunalt.

Udgangspunktet for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er, at arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Nettoårsnormen i skoleåret 2015/16 udgør 1679,80 timer. Årsnormen fordeles i skoleåret 2015716 på op til 227 arbejdsdage, hvoraf 200 arbejdsdage er undervisningsdage. Børn- og Ungeforvaltningen forventer, at der på skolen sker en drøftelse i MED-udvalget vedrørende placeringen af arbejdstiden på ikke-undervisningsdage. Se bilag 1 som et eksempel for et skoleår.

Skolens generelle kontakt med forældre placeres i dagtimerne, dog kan deltagelse i forældremøder og arrangementer med forældre undtages.

Arbejdet tilrettelægges samlet på den enkelte skole i videst muligt omfang i dagtimerne på hverdage, mandag til fredag i tidsrummet kl. 6.00-17.00. Undtaget herfra er lejrskoler, ekskursioner, forældremøder og lignende.

Den gennemsnitlige arbejdstid udgør 37 timers tilstedeværelsetid om ugen for en fuldtidsansat. Det tilstræbes, at arbejdstiden fordeles ligeligt i arbejdsugerne. Hvis den ugentlige arbejdstid overstiger de gennemsnitlige 37 timer, kan den enkelte lærer i samarbejde med skolelederen planlægge placeringen af tiden ud over de 37 timer. Dette bør være i umiddelbar tilknytning til de andre opgaver i løbet af ugen inden for tidsrummet kl. 6.00-17.00, under hensynstagen til teamsamarbejdet og i overensstemmelse med skolens tarv.

Det forventes, at ledelsen tager initiativ til, at der arbejdes med at udvikle rammerne for lærernes didaktiske arbejde, herunder udvikling af arbejdsformer og metoder. 

Lærernes arbejde foregår som udgangspunkt på skolen. Arbejdet kan dog udføres på andre lokaliteter end skolen, som f.eks. på naturskolen m.v. alt efter opgavens karakter. Dette sker efter aftale med skolelederen.

Skolens fysiske rammer

Børn- og Ungeforvaltningen arbejder tæt sammen med skoleledelserne om at gøre skolerne klar til øget lærertilstedeværelse og øget teamsamarbejde. Arbejdspladsen skal være et rart og attraktivt sted at være og der skal skabes nogle gode fysiske rammer for lærerarbejdet. Der vil være løbende drøftelser mellem Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og skolerne om udviklingen i de fysiske rammer på skolerne.

Målsætningen er, at der skal etableres gode, langtidsholdbare løsninger, der sikrer, at de fysiske rammer skaber gode arbejdsforhold. Indretning af de fysiske rammer vil i vid udstrækning være forskellig fra skole til skole. Skolernes MED-udvalg er centrale i dette arbejde med at sikre god funktionalitet og gode arbejdsmiljøforhold. Herunder hører, at det tilstræbes at skabe pladser med ro til arbejdet og møde- og grupperum til teamets møder og forberedelse m.m.

Evaluering

Børn-og Ungeforvaltningen vil senest i uge 43 2015 udsende evalueringsdesign til de enkelte arbejdssteder. Skolerne skal i MED-regi evaluere administrationsgrundlaget senest 10. januar 2016.

Børn- og Ungeforvaltningen vil inddrage Odense Lærerforening på baggrund af skolernes tilbagemeldinger.