Grønspættebogen

§ 3. Arbejdstid

   Stk. 1. Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer om ugen.

   Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Bemærkning:

Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer gange antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage.

Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kri-sti himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag    og nytårsdag.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

»Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag.

 

   Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Bemærkning:

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.

Danmarks Lærerforenings kommentarer

Antallet af arbejdstimer beregnes for en normperiode på et år. Ved fuldtidsbeskæftigelse er den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer pr. uge, svarende til 7,4 timer pr. dag.

Ved beregningen af årsnormen skelnes der mellem brutto- og nettoarbejdstid. Bruttoarbejdstiden udgør alle arbejdstimer inklusiv ferietimer og arbejdstimer på søgnehelligdage, mens nettoarbejdstiden er antallet af arbejdstimer minus ferietimer og arbejdstimer på søgnehelligdage.

Hvordan beregnes den årlige arbejdstid?

Bruttoarbejdstiden kan beregnes som antallet af mandage til fredage i normperioden. For skoleåret  2016/17 er der 261 mandage til fredage. 261 dage gange med 7,4 timer er lig med 1.931,4 timer, som er det antal bruttoarbejdstimer, der svarer til en årsløn. Dette timetal kan variere for normperiode til normperiode, da der ikke er tale om en fast, aftalt årsnorm.

Nettoarbejdstiden kan beregnes ved at fratrække ferie og søgnehelligdage. 5 ugers ferie svarer til 185 ferietimer. Antallet af arbejdstimer på søgnehelligdage beregnes konkret på grundlag af antallet søgnehelligdage i normperioden. Der kan højest være 9 søgnehelligdage. I skoleåret 2016/17 er der 7 søgnehelligdage, idet juledag og nytårsdag falder på søndage, der i forvejen er fridage. 7 søgnehelligdage á 7,4 timer er lig med 51,8 timer i alt. Nettoarbejdstiden for en fuldtidsansat med 5 ugers ferie i normperioden beregnes herefter som 1.931,4 – 185 – 51,8 = 1.694,6 timer. Det svarer til 7,4 timer på 229 arbejdsdage – forstået som mandage – fredage, der er til rådighed.

I skoleåret 2016/17 er bruttoarbejdstiden 1.931,4 timer årligt. Med 5 ferieuger er nettoarbejdstiden 1.694,8 timer.

I skoleåret 2017/18 er der 9 søgnehelligdage á 7,4, timer som er lig med 66,6 timer. Med 5 ugers ferie er nettoarbejdstiden således 1.679,4 timer.

Ved ansættelse for mindre end et skoleår beregnes arbejdstiden på samme måde for den konkrete periode, læreren er ansat. Der kan være ansættelsesperioder helt uden ferietimer og søgnehelligdage.

Hvordan placeres arbejdstimerne på arbejdsdagene?

Arbejdstidsreglerne rummer ikke egentlige bestemmelser om planlægning af arbejdstiden. I princippet kan ledelsen placere arbejdstid på 229 arbejdsdage i skoleåret. Arbejdstiden samles typisk på færre dage, hvorfor den ugentlige arbejdstid bliver på mere end 37 timer. Til gengæld vil der være et antal arbejdsdage, hvor der er placeret 0 arbejdstimer.

Læreren  har ligesom andre ansatte brug for og ret til at vide, hvornår arbejdstiden begynder, og hvornår han/hun kan forvente at have fri. Det gælder både for den daglige arbejdstid og for dage, hvor læreren kan forvente at kunne holde fri, fordi ledelsen har placeret 0 arbejdstimer på dagen.

Ledelsesretten og -pligten indebærer, at skoleledelsen fastlægger arbejdstiden og har ansvar for, at arbejdsopgaverne kan løses inden for den planlagte arbejdstid. Læreren skal kende sin arbejdstids placering for at kende sine arbejdsmæssige forpligtelser og for at være sikker på, at de præsterede timer indgår i arbejdstidsopgørelsen, se også § 7.

KL tilkendegiver tilsvarende i Nyhedsbrev til skoleledere, nr. 2 fra marts 2014: ”Med de nye arbejdstidsregler får ledelsen et nyt ledelsesrum, hvor ledelsen både får ret og pligt til at fastlægge arbejdstiden. Heraf følger naturligvis også, at lærerne skal have klarhed over i hvilket tidsrum det forventes, at de er på arbejde. KL anbefaler, at ledelsen i så god tid som muligt melder ud, hvornår lærerne forventes at skulle udføre deres arbejde.”

Punkterne 8 og 9 i Bilag 4 giver mulighed for fleksibilitet gennem kollektive aftaler, altså aftaler der gælder alle.

  • Flextidsaftaler – hvor læreren inden for de aftalte rammer fastlægger placeringen af dele af arbejdstiden i tilknytning til den fikstid, ledelsen faslægger
  • Aftaler om pulje af arbejdstimer til særlige opgaver, hvor læreren beslutter hvor og hvornår opgaverne mest hensigtsmæssigt løses

I begge tilfælde vil der være tale om kollektive lokalaftaler indgået mellem kreds og kommune – eller mellem skoleledelsen og TR, hvis kredsen har givet mandat til det.

Du kan læse mere i Arbejdstidshjulet.

Der er også mulighed for, at skoleleder og en lærer bliver enige om en fleksibilitet, som alene omhandler den pågældende lærer. Om denne situation har KL flg. udmelding: ”I det omfang læreren har ansvaret for at fastlægge dele af arbejdstiden, anbefaler KL, at det tidsmæssige omfang afstemmes mellem skolelederen og læreren. Kommuner og skoleledelser skal være opmærksomme på, at de er forpligtet til at kunne opgøre lærernes arbejdstid efter § 7 i arbejdstidsreglerne.”

Hvad betyder det, at den daglige arbejdstid er samlet?

En af værnsreglerne i arbejdstidsreglerne er, at den daglige arbejdstid – normalt tilrettelagt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne - så vidt muligt skal være samlet. Dagtimer er defineret som tidsrummet mellem kl. 06.00 og kl. 17.00.

At den daglige arbejdstid er samlet betyder, at alle timer fra mødetidspunkt til sluttidspunkt på arbejdsdagen indgår i arbejdstidsopgørelsen.  At en planlagt arbejdsopgave - eksempelvis et forældremøde om aftenen - kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdstiden ikke længere er samlet, fordi læreren får ”fri” i løbet af arbejdsdagen.

Hvis skolelederen mener, at arbejdstiden skal deles i to adskilte tidsrum, kan lærerne i langt de fleste tilfælde argumentere for, at der ikke er grundlag for lave ”hul” i arbejdsdagen, da der er rigeligt med arbejdsopgaver at tage fat i.

Hvis delt tjeneste undtagelsesvis forekommer –  ydes der i visse situationer tillæg herfor – se § 13.

Elevpauser (frikvarterer) og nødvendige rekreative pauser for læreren (arbejdsmiljø), hvor læreren er på arbejdspladsen og til rådighed for ledelsen, kan ikke i sig selv begrunde delt tjeneste. For rekreative pauser gælder dog, at de skal være mindre end ½ time, og at læreren er på skolen.

Arbejdstid, der skal anvendes til at bevæge sig fra lokale til lokale, er ikke at betragte som pausetid for læreren, idet det forudsættes at pausetiden kan bruges til de rekreative formål.

Kreds 060's kommentarer (Vordingborg)