Grønspættebogen

§ 13. Tillæg for delt tjeneste

   Stk. 1. For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).

   Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 ti-mer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

 

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

Danmarks Lærerforenings kommentarer

Reglerne gælder i de situationer, hvor den daglige arbejdstid undtagelsesvis ikke kan være samlet – se under § 3 om, at arbejdstiden så vidt muligt skal være samlet.

Der ydes tillæg for 3-delt tjeneste på 54 kr. pr gang (grundbeløb 31. marts 2000).

Hvis delt tjeneste medfører, at den samlede varighed af arbejdsdagen inkl. fritiden mellem tjenesterne har en varighed af mere end 11 timer, betales en godtgørelse på 5,82 kr. (grundbeløb 31 marts 2000) pr. time udover 11 timer.

Kreds 060's kommentarer (Faxe)

Vi følger ovenstående.