Grønspættebogen

§ 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse

   Stk. 1. Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentligt.

   Stk. 2. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ik-ke 2 døgn i træk.

   Stk. 3. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

   Stk. 4. Under deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hviletid. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en week-end, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

 

Bemærkning til § 10

I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompen-serende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt.

Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne.

Opmærksomheden henledes endelig på MED-aftalens regler om information og drøftelse af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.

Danmarks Lærerforenings kommentarer

Arbejdsmiljøloven

§ 10 drejer sig primært om fravigelser fra 10 arbejdsmiljølovgivningen for så vidt angår bl.a. fridøgn og hvileperioder.

Reglerne giver ledelsen mulighed for undtagelsesvis at nedsætte den daglige hviletid til 8 timer. Det ugentlige fridøgn kan omlægge, så der er 10 dage mellem 2 fridage – ved lejrskoler kan der være ind til 12 dage mellem 2 fridage.

Reglerne er som bekendt resultatet af, at Folketinget fornyede overenskomsten med de nye arbejdstidsreglerne ved lov. Reglerne er ikke aftalt mellem parterne. Foreningen vil fortsat forfølge lovligheden heraf.

Her og nu henledes opmærksomheden på, at reglerne om nedsættelse af den daglige arbejdstid og udskydelse af fridøgn ikke uden videre kan besluttes af ledelsen.

Det fremgår klart, at som udgangspunkt skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvis dette ikke er muligt, skal der ydes passende beskyttelse.

Arbejdstilsynet har I At-meddelelse nr. 5.01.1  November 1997 endvidere skrevet:

”Før arbejdsgiveren træffer beslutning om nedsættelse af den daglige hviletid, skal tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af hviletidsnedsættelsen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte.

Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker.”

TR og AMR drøfter disse forhold med ledelsen. Hvis læreren er usikker på, hvad der er besluttet og ikke har været inddraget opfordres hun til at orientere TR/AMR.

Arbejdstidens tilrettelæggelse

Fra bemærkningerne til § 10 skal ledelse, TR og lærere være opmærksomme på flg. forudsætninger:

  • der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse
  • beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt
  • tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at
  • den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne

Heri er der understreget en samarbejdsforpligtelse og for læreren en adgang til at søge indflydelse og involvere TR for at skabe klare rammer for arbejdet.

§ 10 siger ikke meget konkret om, hvordan arbejdstiden skal tilrettelægges og hvilke hensyn ledelsen skal tage, men i Bilag 4 drejer punkterne 4 – 12 sig om arbejdstidens tilrettelæggelse.

Her kan du se emnerne for punkterne – i Arbejdstidshjulet

  4.   fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse

  5.   større sammenhængende blokke til den langsigtede planlægning og evaluering af undervisningen

  6.   fastlagt forberedelsestid - hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen

  7.   reelle muligheder for at mødes om planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling

  8.   de lokale parter vurderer muligheden for at indgå flextids-aftaler

  9.   de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftaler om at afsætte en pulje af tid til særlige opgaver

10.   de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftale om rammerne for deltagelse i kompetenceudvikling

11.   ledelsen drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer

12.   arbejdsopgaverne kan fordeles jævnt hen over normperioden.

Du kan læse den fulde tekst i Arbejdstidshjulet eller i Bilag 4

Kreds 082's kommentarer (Odense)

Odense kommunes adminisrationsgrundlag:

Anvendelsen af arbejdstiden fastlægges af skolens ledelse, indenfor de mål og rammer, der er fastsat kommunalt.

Udgangspunktet for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er, at arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Nettoårsnormen i skoleåret 2016/17 udgør 1679,80 timer. Årsnormen fordeles i skoleåret 2015/16 på op til 227 arbejdsdage, hvoraf 200 arbejdsdage er undervisningsdage. Børn- og Ungeforvaltningen forventer, at der på skolen sker en drøftelse i MED-udvalget vedrørende placeringen af arbejdstiden på ikke-undervisningsdage. Se bilag 1 som et eksempel for et skoleår.

Skolens generelle kontakt med forældre placeres i dagtimerne, dog kan deltagelse i forældremøder og arrangementer med forældre undtages.

Arbejdet tilrettelægges samlet på den enkelte skole i videst muligt omfang i dagtimerne på hverdage, mandag til fredag i tidsrummet kl. 6.00-17.00. Undtaget herfra er lejrskoler, ekskursioner, forældremøder og lignende.

Den gennemsnitlige arbejdstid udgør 37 timers tilstedeværelsetid om ugen for en fuldtidsansat. Det tilstræbes, at arbejdstiden fordeles ligeligt i arbejdsugerne. Hvis den ugentlige arbejdstid overstiger de gennemsnitlige 37 timer, kan den enkelte lærer i samarbejde med skolelederen planlægge placeringen af tiden ud over de 37 timer. Dette bør være i umiddelbar tilknytning til de andre opgaver i løbet af ugen inden for tidsrummet kl. 6.00-17.00, under hensynstagen til teamsamarbejdet og i overensstemmelse med skolens tarv. 

Lærernes arbejde foregår som udgangspunkt på skolen. Arbejdet kan dog udføres på andre lokaliteter end skolen, som f.eks. på naturskolen m.v. alt efter opgavens karakter. Dette sker efter aftale med skolelederen.

I skoleåret 2015/16placeres ferien således:

  • Juleferie: d. 23. december og den 28.-31. december

  • Sommerferie: uge 27,28, 29 og 30

  • Det tilstræbes, at 24. december bliver planlagt som afspadserings- eller feriedage.

Lærere, der ikke har ferie eller afspadseringstimer til afvikling d. 24. 2015 kan aftale med skolelederen, at timerne for de pågældende dage afvikles på et andet tidspunkt.

6. ferieuge kan enten indregnes i årsnormen, udbetales eller afholdes på både skoledage og ikke-skoledage i løbet af året. Den enkelte lærer meddeler ledelsen på hvilken måde 6. ferieuge ønskes afholdt. Ved placering på arbejdsdage i løbet af året aftales den konkrete placering mellem den enkelte lærer og skolelederen. Ved afvikling på skoledage er det en forudsætning, at tjenesten tillader dette. Dette gælder også seniordage.

Planlægges der med en arbejdsuge på mere end 45 timer eller med mere end 28 lektioner (21 klokketimer) om ugen, drøftes dette i MED-udvalget i forbindelse med planlægningen af skoleåret. Den endelige beslutning træffes af ledelsen. Skolelederne bør undgå, at lærerne planlægges med mere end 800 undervisningstimer (fagopdelte timer og understøttende undervisning) pr. år af trivselsmæssige, kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn.

Særlige læringsforløb som temauger, turboforløb, lejrskoler mv. kan betyde, at der i nogle perioder vil være ekstra behov for bestemte læreres faglige kompetencer og dermed arbejdsindsats. Skolelederen tilrettelægger sådanne perioder med øget arbejdsindsats.