Grønspættebogen

Opgaveoversigten

Danmarks Lærerforenings kommentarer til Opgaveoversigten

Opgaveoversigten er en af lovens værnsregler. Det forudsættes, at ledelsen på baggrund af en dialog med læreren udarbejder en opgaveoversigt der overordnet angiver de arbejdsopgaver, det forventes at læreren løser i løbet af året. Det forudsættes også, at leder og lærer i dialog afstemmer forventninger til, om opgaveoversigten er udtryk for et fuldt årsværk, om der i løbet af året kan påregnes yderligere opgaver eller om opgaveoversigten indeholder opgaver udover et fuldt årsværk.

Oversigten er ikke et bindende dokument, med det er forudsat, at ledelsen løbende er opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid, og at eventuelle justeringer/ændringer drøftes med læreren.

Da der skal udbetales undervisningstillæg løbende med 1/12 pr. måned er det nødvendigt, at lærerens årlige undervisningstimetal efter det udvidede undervisningsbegreb er kendt. Det er foreningens opfattelse, at oplysningen bør fremgå af opgaveoversigten. Der kan også tænkes et andet dokument – et planlægningsdokument, der giver disse oplysninger sammen med oplysninger om arbejdsdagenes placering, møde- og sluttidspunkter mv.

KL skriver i en udsendelse, at opgaveoversigten ikke behøver indeholde timetal mv. men at lærerne ad andre kanaler skal have at vide hvornår de skal møde og undervise, samt deltage i møder med andre.

Det er foreningens opfattelse, at ledelsen må foretage en overordnet vurdering af omfanget af de forventede opgaver.

Kreds 060's kommentarer til Opgaveoversigten (Vordingborg)

Forvaltningen har udarbejdet et forståelsespapir, der læner sig op af Lov 409.

På alle skoler arbejdes der derfor efter Lov 409.