Grønspættebogen

Forældrehenvendelser

Danmarks Lærerforenings kommentarer til Forældrehenvendelser

Når alle arbejdsopgaver løses inden for tilstedeværelsestiden, er samarbejde med forældre det også. Forældre må henvende sig til læreren inden for den pågældende lærers arbejdstid.

På flere skoler har ledelserne i samarbejde med skolebestyrelsen gjort forældrene opmærksomme på de nye vilkår. De fleste skoler har udarbejdet retningslinjer for såvel telefoniske som skriftlige henvendelser, e-mail og brug af skolens intranet. Er det ikke tilfældet på din skole anbefaler foreningen, at I tager det op i MED.

Der kan dog opstå situationer, hvor forældre har behov for akut at komme i kontakt med læreren. Sådanne telefonsamtaler, der finder sted uden for den registrerede arbejdstid, må læreren registrere så tiden kan indgå i den samlede arbejdstids opgørelse. Det anbefales, at der laves retningslinjer herfor i MED.

Kreds 060's kommentarer til Forældrehenvendelser (Faxe)

Som udgangspunkt skal forældrene henvende sig til lærerne inden for deres arbejdstid. Bemærk dog at der jf. administrationsgrundlaget er arbejdstid til kl. 19 den første tirsdag i hver måned. I skoleaftalerne er der desuden lavet aftale om, at forældresamarbejde kan placeres efter kl. 17.